Hvis du gerne vil have et smukt, stærkt og glansfuldt hår, så er det vigtigt, at du plejer det ofte, og at du tilfører håret alle de vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer, som det har brug for. Men hvordan og hvorledes gør du det mest optimalt, og hvilke produkter bør du anvende til at pleje dit hår?
I dette indlæg vil vi kigge nærmere på hårmasker og hårkurer, som er en af måderne, hvorpå du tilfører håret en masse gode ting. Du vil sikkert blive overrasket over, hvor let og simpelt det er at pleje håret med en hårkur eller en hårmaske, for det kræver ikke meget arbejde, faktisk meget mindre end de fleste tror.
Hvorfor benytte en hårkur – hårmaske?
Du kan sammenligne dit hår med en motor, som skal have noget benzin eller diesel at arbejde med, hvis den skal kunne køre. Ingen brændstof = ingen aktivitet. Kroppen og håret er på samme måde, dog får vores hår en masse næringsstoffer fra kroppen løbende.
Men i et moderne samfund, hvor vores hår udsættes for en masse ting, som moder natur ikke har forberedt det på, oplever mange at håret med tiden bliver trist, kedeligt og tørt, hvis de ikke foretager sig noget. Tendensen er, at jo flere stylingsprodukter, hårfarver og forurenet omgivelser, som du bevæger dig i, des større er behovet for en hårkur. Og her menes en hårkur ofte.
Mange hårprodukter kaldes idag for kure, fordi det er blevet et godt sælgende ord. Du kan sagtens købe en hårkur, men de koster ofte kassen, og de er ikke mere effektive, end dem du selv kan lave på få minutter. Yes du læste rigtig, det tager ikke mange minutter, at lave en god og effektiv hårkur.
En hårkur er en koncentreret og effektiv her og nu pleje af håret, hvor der tilføres store mængder vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer til håret. Håret får dermed masser af næringsstoffer at arbejde med, og når disse er i overtal, får du en hurtig og god effekt. Det er årsagen til, at du f.eks ofte ser resultatet af en hårkur allerede dagen efter.
Men som med alt andet, så er det alt med måde. Håret har heller ikke godt af, at du giver det en hårmaske eller hårkur dagligt, det udligner lidt effekten, fordi håret ikke når at anvende alle de stoffer, som der bliver tilført. Derfor bør du kun benytte en hårkur 1-2 gange om ugen, og det er uanset, hvilken hårkur du anvender, eller hvilken hårtype du har.
Hårkur med arganolie
Du kan anvende arganolie enten rent eller blandet op med andre naturlige ingredienser, hvis du ønsker at lave en hårkur. Herunder kan du læse, hvordan du benytter arganolie rent til en god, sund og effektiv hårkur.
Arganolie er rig på antioxidanter, essentielle fedtsyrer og E vitamin, alt sammen noget, som gavner, plejer og styrker dit hår. Derfor kan olien anvendes enkelt og effektivt som en hårkur.
I modsætning til, når den anvendes til hårpleje, hvor du kun skal bruge lidt, skal du bruge noget mere, når olie skal benyttes som hårmaske.
Det er en fordel, hvis du anvender hårkuren efter et langt varmt bad, eller inden sengetid, hvor du lader den sidde i håret natten over.
Alt det kræver er, at du tager og pumper noget arganolie ud i hånden. Du må gerne pumpe en del ud, da håret skal smøres godt ind. Derefter fordeler du olien rundt i håret. Det er vigtigt, at du kommer godt ned i hårbunden, men også kommer godt ud i spidserne.
Snor et håndklæde om hovedet, eller put en plastikpose eller badehætte på, og lad den sidde i minimum 30 minutter, gerne mere. Du kan med fordel sove med denne kur natten over!
Når tiden er gået, vasker du arganolie ud med lunkent vand og evt en mild shampoo. Dit hår vil herefter føles blødt og lækkert, men det er ligeledes blevet plejet, styrket og har fået en naturlig glans.
Du kan se, hvordan du plejer håret på videoen herunder.
Læs mere om arganolie her eller her. Du kan også finde mere info her på siden, eller ved at besøge denne side.
Hårmaske med Sweet skin argan cream
Arganolie er ikke den eneste ingrediens, som der kan laves gode hårmasker af. For Sweet Skin argan cream, som også indeholder arganolie, er meget velegnet til hårkure, hvilket skyldes produktets meget specielle sammensætning.
Kombinationen af arganolie, barbary fig kaktus olie og palmeolio, som alle er 3 super effektive olier med hver deres gode egenskaber, gør, at denne creme har nogle helt unikke og plejende egenskaber, som f.eks den rene arganolie ikke har.
Cremen er rig på antioxidanter, essentielle fedtsyrer og diverse vitaminer, som alle plejer håret, men som også giver håret noget at arbejde med.
Herunder kan du se en video, hvori det forklares, hvordan du anvender Sweet Skin bedst muligt som hårkur.
Du kan læse meget mere om Sweet Skin argan creme her.
Grønt ler som hårmaske
I modsætning til de to andre hårkure, så indeholder grønt ler ikke arganolie. Derimod er leret fyldt med masser af mineraler, som også gavner, plejer og styrker håret! Mineraler, som de to andre hårmasker ikke indeholder.
Grønt ler giver et stærkt, sundt og glansfuldt hår, og det er super let at anvende. Ud over dette forebygger det dannelsen af skæl og svamp i hovedbunden, og det forebygger en tør hovedbund. Der er mange fordele ved grønt ler, og mange kender slet ikke produktet og dets mange gode egenskaber.
Herunder er en video, som fortæller, hvordan du mest effektivt benytter grønt ler som en hårkur.
Du kan læse mere om grønt ler her, eller du kan læse mere på denne side.
Andre ingredienser i hårkure
Du kan anvende mange forskellige ingredienser som hårkur, og faktisk har du de fleste af dem i dit køkken eller køleskab. Mange af de bedste ingredienser er helt naturlige dagligdagsvarer, som vi normalt spiser. Men de kan også redde dit hår, hvis du anvender dem korrekt.
Nogle af de mest benyttede ingredienser er:
- Honning
- Æg
- Øl
- Yoghurt
- Citron
- Avocado
- Jojoba olie
- Kamillete
- Mayonnaise
- mm
Hvordan du bruger alle disse ingredienser, samt i hvilket forhold de skal blandes, det kan du læse meget mere om på siden Hjemmelavet Hårkur.
Har du selv andre gode råd til en hårkur, kan du skrive dem i kommentarfeltet heruder.
Skulle der være spørgsmål, så stil dem herunder 🙂
Charlotte Skov-Jensen skriver
Tak for en god blog! Jeg nyder at følge med og synes virkelig, at I har nogle gode råd. Jeg har selv prøvet argan olie i håret, og jeg må konstatere, at det virkelig virker. Så 1000 tak for tippet! Jeg føler mig vinterklar nu. Vil nok købe avocado og mayonnaise næste gang, jeg skal pleje mit hår, men gemmer også min argan olie til hårkur. Endnu en gang tak for et fremragende blogindlæg og keep them coming! 🙂