Flere steder på nettet kan du læse, at arganolie virker mod sved og sure tæer. Men er det nu også korrekt? For hvordan kan en olie fjerne lugten af sved eller sure tæer. Og er der noget, som du skal være opmærksom på, hvis du anvender olien til dette?
Vi vil se nærmere på, hvorfor arganolie kan reducere eller fjerne svedlugten, men også hvordan sure tæer kan blive fortid, hvis du plejer fødderne med olien. Og hvad er det helt præcist i olien, som gør at den virker mod disse menneskelige lugte?
Arganolie mod sved og sure tæer
At argan olie virker godt til hudpleje, det har vi tidligere omtalt i dette indlæg, hvor vi især gennemgik oliens plejende egenskaber. Men argan olie kan anvendes til meget andet end blot hudpleje og til opstramning af huden. Oliens rensende egenskaber gør, at den for mange mennesker kan reducere eller fjerne lugten fra sved og sure tæer. Det er vigtigt at slå fast, at der er andre omstændigheder, som spiller ind på, hvor effektiv olien er, men dette vil vi gennemgå herunder.
Sådan fjerner du lugten af sved med argan olie
Alle mennesker sveder, det er helt naturligt, og det skal vi også, for at kroppen kan fungere. Især hvis vi er fysisk aktive, så sveder vi en del eller meget, men vi sveder også i dagligdagen, hvor kroppen reguleres via sved fra især armhulerne.
Sved har flere funktioner, primært basale og dyriske, nemlig at afkøle huden, når vi er aktive, samt tiltrække det modsatte køn, da der udskilles flere stoffer i sveden. Det sidste er meget dyrisk, og det er noget, som vi ikke selv er herre over.
Sved lugter, fordi kroppen udskiller nogle stoffer, når vi sveder, og sved fra armhulerne lugter især meget! Og det er sveden fra armhulerne og andre områder, som argan olien kan afhjælpe. Det er dog meget vigtigt at slå fast, at arganolien IKKE kan stoppe produktionen af sved, og den heller ikke kan påvirke, hvor meget eller hvor lidt du sveder. Det er noget dine svedkirtler regulerer, og det har olien absolut ingen indflydelse på. Så læser du noget andet et andet sted online, er det altså vrøvl!
Hvis du f.eks om morgenen efter et bad, smører et tyndt lag arganolie ind i armhulerne, vil langt de fleste opleve, at olien reducerer eller fjerner lugten af sved. Olien har altså samme effekt, som f.eks en roll-on deo, dog ikke at forveksle med deodorenter og parfumer, som blot skjuler svedlugten.
Det er oliens rensende egenskaber, som neutraliserer de stoffer i dit sved, som lugter. Sveder du meget, hvilket især mænd gør, er det sikkert ikke nok, at du kun smører dig en gang dagligt. Der skal du måske smøre dig flere gange, hvis du vil lugten til livs.
Argan olie virker for langt de fleste mennesker, men som med alt andet, er det desværre ikke alle, som oplever den samme store effekt, og hos nogle er effekten så minimal, at den nærmest kan betegnes, som ikke eksisterende. I disse tilfælde skyldes det primært andre årsager, at sveden er så gennemtrængende, f.eks dårlig kost, meget testosteron i kroppen (det mandlige kønshormon) mm.
Du kan altså ikke smøre hele kroppen ind i arganolie, og dermed forvente, at du ikke lugter. For det virker næppe. Men smører du de mest udsatte område, så som hals, armhuler mm, vil du med stor sandsynlighed opleve en effekt, forhåbentlig at lugten reduceres kraftigt eller helt fjernes.
Sådan virker arganolie mod sure tæer
Lad os starte med at slå fast, at sure tæer opstår af flere årsager, men hos langt de fleste opstår det, fordi de har et dårligt klima i deres sko. Forstået på den måde, at de glemmer at lufte og tørre skoene jævnligt, hvorved der opstår et fugtigt miljø.
Så et godt tip til at forebygge sure tæer er, at du en til to gange om ugen, stiller dine sko udenfor, hvor de blive gennemluftet og tørret. Desuden bør du ikke gå i de samme sko hverdag, da skoene dermed ikke når at blive helt tørre, og dermed skabes et fugtigt miljø. Du bør desuden skifte sokker dagligt, hvilket modvirker fugtdannelse.
Sure tæer opstår, fordi skoene bliver fugtige, og fordi der ingen luftventilation er i skoene, så når du sveder, samles dette i dine sko, og det går ud over dine indelukket tæer. Det er f.eks også derfor, at du sjældent har sure tæer, hvis du går i klipper, flip flops eller sandaler, da de er åbne, og der konstant sker en gennemluftning.
Lider du af svamp eller andre sygdomme, kan dette også medføre, at du hurtigt får sure tæer, eller at dine tæer lugter meget grimt. Her er det selvfølgelig vigtigt, at du kommer svamp eller infektioner til livs, før du begynder at behandle mod sure tæer.
Argan olien virker godt og effektivt mod sure tæer, da den neutraliserer lugten. Samme princip som ved sved under armene. Olien skal blot smøres mellem tæerne om morgenen, og herefter skal du blot følge din normale hverdag, dog anbefales det, at du har flere par sko at skifte imellem, så disse altid er tørre og gennemluftet.
Det er meget forskelligt, hvor effektivt olien virker, men langt de fleste oplever, at den reducerer lugten væsentlig, og en del oplever, at den grimme lugt af sure tæer helt forsvinder. Enkelte oplever desværre en minimal eller ingen effekt, hvilket kan skyldes nogle af de tidligere nævnte omstændigheder, eller andre omstændigheder så som kost, sygdom mm.
At anvende argan olie mod sure tæer er ufarligt, og plejen har den fordel, at olien fjerner og forebygger dannelsen af svamp mm. Olien kan ligeledes med fordel anvendes mod hård hud under fødderne.
Vil du blive klogere på argan olie, kan du f.eks læse denne side om argan olie, eller denne lange artikel om arganolier.
Skriv et svar